Man vælger at lade sin hest vaccinere, for at den selv skal danne et højt indhold af antistoffer i blodet, således at den er maksimalt beskyttet, hvis den skulle møde den pågældende sygdom. Herved er kroppen beredt på infektionen, fordi der allerede er antistoffer i blodbanen. En kraftig infektion kan godt “bryde igennem” også hos vaccinerede heste, men sygdomsforløbet har et meget mildere forløb.
Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra hoppen, idet antistofferne kan passere fra mave-tarmsystemet over i blodet hos det helt unge føl. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Således er hoppens antistofniveau højt på selve folingstidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er det altså ikke beskyttet mod en infektion med de pågældende virus
Brugen af de traditionelle vacciner, forudsætter, at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang i 6. måned.
Nye vaccinationsregler:
Krav til vaccination af stævneheste- og ponyer, der starter stævner under Dansk Ride Forbund:
Stævneåret fra 1. januar 2013 og fremefter:
For heste/ponyer, der er påbegyndt deres basisvaccinationsprogram inden 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen være revaccineret 1 gang årligt, dvs. senest 365 dage efter foregående vaccination.
For heste/ponyer, der påbegynder deres basisvaccinationsprogram efter 31. december 2012, gælder følgende regler:
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Vaccination skal i ethvert tilfælde være foretaget i henhold til vaccinens godkendelse.
Det er tilladt at deltage i stævner efter de to første basisvaccinationer og indtil boosteren gives.
FEIs regler for heste/ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI (FEI Veterinary Regulations):
Nedenstående regler gælder for heste og ponyer, der skal starte internationale stævner under FEI.
Hesten/ponyen skal være basisvaccineret mod influenza, hvilket vil sige, at den skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Hesten skal herefter vaccineres årligt – dvs. senest på årsdagen efter sidste vaccination.
Når hesten/ponyen starter et FEI-stævne, må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er korrekt basisvaccineret før 2005 efter FEIs daværende regler, og hvor de årlige revaccinationer er regelret fulgt, skal ikke have ny basisvaccination og Booster-vaccination, men kan starte FEI stævner, såfremt årlig revaccination er fulgt. Dog må seneste revaccination ikke være foretaget mere end 6 måneder og 21 dage inden stævnestart.
Heste/ponyer, som er basisvaccineret efter 1. januar 2005, skal være basisvaccineret med 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Herefter skal hesten/ponyen have en Booster-vaccination, der skal gives senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse.
Vaccinationsprogram for stivkrampe:
I praksis vil man ofte anvende en kombinationsvaccine, der medfører beskyttelse mod både influenza og stivkrampe. Dette bevirker, at vaccinationsprogrammet for influenza følges, således at der ikke sker forglemmelser i de enkelte vaccinationsprogrammer. Herved sikres, at hesten er godt beskyttet mod stivkrampe, hvis den får et dybt stiksår f.eks. i forbindelse med indtrådt søm.
Vaccinationsprogram for virusabort:
Her vaccineres også som ved influenza begyndende med en basisvaccination og derefter revaccinationer hvert ½ år. For de drægtige hoppers vedkommende gælder, at de vaccineres i 5., 7. og 9. måned af drægtighedsperioden. goldhopper, der er i kontakt med drægtige hopper, vaccineres efter samme plan som de drægtige hopper, f.eks. september, november og januar.
Er der en risiko ved at undlade vaccination?
Ja! Risikoen er dels for den enkelte hest, men også for hele hestebestanden.
Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb.
Dette vil være tilfældet, hvis hestene ikke er tilstrækkeligt vaccinerede mod influenza. Det vil medføre alvorligere og længerevarende sygdom for den enkelte hest. Influenzaepidemier optræder med jævne mellemrum. For stivkrampens vedkommende dør halvdelen af de heste, der udvikler sygdommen. Korrekt vaccinerede heste får meget sjældent stivkrampe, og hvis de gør, overlever de kun, fordi de tidligere har været vaccineret.
Er der risiko i forbindelse med vaccination?
Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange heste årligt, og meget få heste udvikler reaktioner.
Lette bivirkninger:
Den hyppigste reaktion på vaccinen er at nogle heste, specielt føl reagerer med træthed den dag, de er vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som hovedregel sig selv igen.
– Egentlige reaktioner: Yderst få heste er allergiske overfor vaccinationen. Hestene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse heste udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt, således at hesten kan behandles hurtigst muligt.
Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer, skal sammenlignes med de kvaler og sygdomme, som en ikke-vaccineret hestebestand skulle gå igennem, hvis man valgte at undlade at benytte denne forebyggende behandling.
Du skal kontakte din dyrlæge hvis:
Din hest efter vaccinationen får vedvarende høj feber og næseflåd og puster eller på anden måde virker sløj.
Du beslutter dig for, at din hest skal vaccineres.
Du lige har overtaget en hest, og du ikke kender hestens vaccinationsstatus. En sådan hest skal basisvaccineres.
Din hest ikke er vaccineret og skal indsættes på rideskole. Bemærk at vaccination bør foretages 1 måned før flytning.
Din hest ikke er vaccineret og skal deltage i konkurrence eller løb.
Din hest ikke er vaccineret og skal deltage i dyrskue eller anden form for udstilling.