HALTHEDSUNDERSØGELSE

Er din hest halt, kan det oftest være indikeret at finde en eksakt diagnose på haltheden,- hvor stammer haltheden fra, og hvad er skadens karakter. Dette kan være afgørende for at vurdere, hvilken behandling  der skal foretages for helbredelse, samt prognosen for helbredelse, og hvor lang pause hesten skal have.  Østjyllands Hestepraksis udfører disse undersøgelser hos hesteejeren, på rideskolen eller stutteriet. Ring endelig og spørge, hvilke forhold  der skal være til stede for at kunne lave en sådan undersøgelse.

Det er meget vigtigt at få en grundig forhistorie ( anamnese ) på haltheden. Derfor er kemien og dermed kommunikationen mellem hesteejer og dyrlæge meget vigtig for udredningen af haltheden.

Dernæst undersøges hesten klinisk i ro. Hævelser, galler, varme, ømhed, skævhed, symmetri etcetera undersøges og noteres. Dette giver dyrlægen et billede på, hvor haltheden evt kunne stamme fra.

Næste step er at se hesten i bevægelse. Både ved mønstring og i longe. Både for at konstatere, hvilket ben , hesten halter på, men også halthedens karakter: mest i longe, indvendig/udvendig ben osv.

Efter mønstring foretages oftest en bøjeprøve, der kan give et hint om, hvor på benet haltheden stammer fra.

Nu er man så der, hvor man har en idé om, hvor haltheden stammer fra. Og for at finde den nøjagtige lokalisering anvender man de såkaldte diagnostiske lokalbedøvelser. Her lægger man en lokalbedøvelse i f.ex. et led. Og hvis haltheden er forsvundet, ja så er det der haltheden stammer fra. Man kan sige, at det er dyrlægens måde at snakke med hesten på og spørge den om, hvor det gør ondt.

Når man så har fundet ud af halthedens placering, så kan det være indikeret at foretage ex. røntgenfotografering , senescanning o.a. for at stille endelig diagnose.

Når man så er til ende med dette detektiv-arbejde og har den endelige diagnose, så kan der iværksættes netop den behandling som giver hesten størst mulig chance for helbredelse. Mange ting kan være indover her: Medicinsk behandling, specialbeslag, ledbehandling, kiropraktik osv, og det vurderes, hvor lang tid hesten skal have en ridefri periode.

GENOPTRÆNING

Der er 3 hovedformål med at genoptræne sin hest:

1. Forbedre og udvikle hestens koordinationsevne og balance
2. Hestens evne til at sætte benene “rigtigt” i forhold til hinanden skal trænes via indlæring. Herved øges hestens balance og bæringsevne og risikoen for fejltråd og interferens, dvs. smedning eller strygning mindskes. Har hesten været ude af kontrolleret arbejde mindskes koordinationsevnen. Det er f.eks. velkendt, at heste, som har været i svømmetræning, hvor benbevægelserne er meget afvigende fra motorikken i skridt/trav, kan bevæge sig anderledes i op til 14 dage efter svømmetræningen. At løbe rundt på en fold er motorisk set meget anderledes end at gå kontrolleret under rytter.
3. Forbedre hestens fysiske kondition

Er hesten ude af arbejde i mere end 4-5 uger vil dens kondition hurtigt blive dårligere. Man taler om at hesten kommer “ud af form”. Konditionen øges ved at:

• styrke hjertemuskulaturen og hjertets evne til at pumpe blodet rundt.
• forbedre lungefunktionen og iltoptagelsen.
• øge hæmoglobinindholdet i blodet, dette kaldes undertiden blodprocenten. Denne øges ved træning af hesten.
• øge blodgennemstrømningen og ilt-optagelsen i muskulaturen.
• øge muskulaturens evne til at tåle et højere mælkesyre-niveau under arbejde.

Disse forbedringer kan hesten ikke udvikle ved at gå på fold.

Øge vævsstyrken i led, ledbånd, sener og ligamenter i benene

De første 2 punkter forbedres rimeligt hurtigt i løbet af genoptræningen, hvorimod dette sidste punkt er mere tidskrævende og mindst lige så vigtigt som resten, da hesten ellers let kan få en skade eller et tilbagefald i en gammel skade.

Vævsstyrke vil sige vævets, og her menes ledbrusk, ledbånd og -kapsel, sener og ligamenters evne til at modstå belastning uden at gå i stykker. Nedsat vævsstyrke vil man finde i skadet væv, som er helet op, samt i resten af hesten efter en arbejdspause. Mange skader opstår specielt på unge heste på grund af for lav vævsstyrke i forhold det arbejde, som forlanges af hesten. En forbedring af vævsstyrken opnås bedst ved skridt lige ud på hårdt plant underlag, dvs. på sti og vej (og ikke i en blød ridehusbund), da dette belaster led og sener i de korrekte vinkler uden rotationer af benet. Belastningerne kommer i små doser og mange gange i løbet af genoptræningen.

Hvordan genoptræner jeg min hest?
Varigheden og intensiteten af genoptræningen skal tilpasses efter årsagen til arbejdspausen. En skræddersyet genoptræningsplan skal du drøfte med din egen dyrlæge. F.eks. vil genoptræningen af en hest med rygproblemer tage sig noget anderledes ud.

Generelt kan følgende plan anbefales til heste, som har været ude af arbejde mere end 6 uger:

1. – 3. uge:
Skridt lige ud på hårdt, plant underlag – startende med 20-30 minutter dagligt for til slut at ende med 90-120 minutters skridt dagligt sidst i perioden. Dette kan deles i 2 skridtperioder pr . dag. Skridtperioden kan med fordel øges til 5-6 uger, specielt efter alvorlige sene/ligamentskader.

4.-5. uge:
Træningen fortsætter på hårdt plant underlag, og nu lægges der efter opvarmning i skridt travintervaller á 2 minutter ind i træningen. Der startes med 5 intervaller med skridtperioder mellem travintervallerne. Herefter lægges 1 interval på hver eller hver anden dag, indtil man når 15 stk. (ca. 30 minutters trav sammenlagt).

6.-7. uge:
Nu er hesten klar til at blive arbejdet med i mere samlet travarbejde på store volter på bane eller i ridehus. Start med 15 minutters travarbejde og øg gradvis til 30-40 minutter dagligt over 1-2 uger. Herefter kan galoparbejde påbegyndes.

8. uge:
Normalt arbejde påbegyndes og indrettes efter hestens brugstype (spring, dressur eller væddeløb). Start med de lette øvelser og øg kravene gradvist. Forlang aldrig mere af hesten, end dens træningsniveau kan bære!

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

• du er i tvivl om, hvordan din hest skal genoptrænes.
• hestens kondition ikke følger den forventede formkurve (ikke kommer “i form”).
• hesten bliver halt/uren under genoptræningen.
• hesten vægrer sig ved arbejdet. Husk at der findes meget få “dumme”, men mange småskadede heste!
• vær opmærksom på ømhed i ryg/sadelleje, da hestens muskulatur ændrer sig under genoptræning. Vær opmærksom på, at sadlen kan trænge til justering i takt med disse forandringer.